Jeg havde fornøjelsen af at modtage professionel og kompetent hjælp fra Signe i forbindelse med, at jeg skulle udfærdige mit allerførste videnskabelige studie. Kommunikationen var helt fra begyndelsen yderst tilfredsstillende med blandt andet kort responstid ved første henvendelse. Signe var hurtig til at give mig et tidsestimat på, hvor længe jeg kunne forvente at have min tekst i hendes hænder, og da jeg modtog første forslag til den tilrettede tekst, var denne tidsfrist end ikke nær udløbet. Signe efterlod mig med indtrykket af, at der bag Sprogkonsulenten sidder en kvinde, der både er fagligt velorienteret indenfor, i mit tilfælde, sundhedsvidenskaben, og sprogligt helt ekstraordinært knivskarp på hver eneste tegnsætning og hvert eneste bogstav. Mit studie kom til at fremstå elegant og gennemarbejdet i et omfang, jeg ikke egentlig havde stræbt efter, og med en faglig standard, jeg ikke havde kunnet frembringe uden Signes bistand. Studiet skal snart oversættes til engelsk, og der skal skrives og udgives artikler, som jeg allerede nu glæder mig til skal forbi Sprogkonsulentens skarpe øjne og erfarne fingre.