3 almindelige kommafejl

Kommaet – et lille tegn med stor betydning. Og så er det et tegn, der virkelig skiller vandene. Der er dem, der hader det. Dem, der synes, det er fuldstændig ligegyldigt. Dem, der sværger til det gamle komma, og dem, der sværger til det nye. Dem, der synes, det er svært at placere, og så er der dem, der har så stor en kærlighed til den lille blækklat, at de reagerer med fysisk ubehag, når de ser et komma, der ikke står korrekt. Til dig, der har lidt svært ved at sætte komma, eller dig, der bare er nysgerrig, kommer her en lille artikel om tre af de mest almindelige kommafejl, så du kan undgå at lave dem fremover.

1. Tiltalekommaet

Når du skriver direkte til en person og tiltaler denne ved navn, titel eller lignende, så skal du huske at markere dette med et komma. Det skal du, fordi tiltalen fungerer som et selvstændigt sætningsled, der i virkeligheden kan undlades, uden at sætningen bliver usammenhængende. Se her:

Anna kom herhen!

Anna, kom herhen!

Disse eksempler betyder noget forskelligt. I det første eksempel, Anna kom herhen!, fortæller du en anden, at Anna kom hen til dig. Det kan fx være Morten, du står og snakker med. Morten fortæller, at Anna tog til fest hos Camilla, men det passer ikke, for Anna kom til fest hos dig, så du siger: Nej, nej, Anna kom herhen! Her ville sætningen ikke give mening, hvis du fjernede Anna, kan du nok se.

I det andet eksempel, Anna, kom herhen!, siger du direkte til Anna, at hun skal komme hen til dig. Her kan du i princippet sagtens fjerne det selvstændige sætningsled Anna, og sætningen ville stadig give mening – i hvert fald hvis man forestiller sig, at du kigger direkte på Anna, og hun er helt med på, at det er hende, du taler til. Kom her!

Mormor smager godt

Du kender sikkert også dette drabelige eksempel:

Lad os spise mormor!

Lad os spise, mormor!

I den første sætning uden tiltalekommaet taler du med en anden og siger til vedkommende, at I nu skal spise mormor. Hvis du ikke er til den slags, så HUSK tiltalekommaet!

 

2. Komma før infinitiv-at

“Der skal ALTID komma før at!” er måske en sætning, du også har hørt før? Jeg har i hvert fald. Men det passer nu ikke helt. Der skal komma foran at, hvis det indleder en ledsætning. Og hvis man sætter startkomma aka det gamle komma (og det gør de fleste). 

Men at bruges også som det, man kalder en infinitivpartikel, dvs. foran et verbum i infinitiv. Og her sætter man altså ikke komma

Du skal huske at købe kartofler. (= ingen komma, for at efterfølges af en infinitiv og ikke en ledsætning)

Du skal huske, at du skal købe kartofler. (= komma, for her indleder at en ledsætning. Her kan sættes 2 x kryds (subjekt) og bolle (verballed), så der er to sætninger, og de skal adskilles af et komma)

TIP

Infinitiv-at udtaler vi ofte som 'å' eller 'og'.
Du ska' huske å købe kartofler.
Men ikke:
Du ska' huske, å du skal købe kartofler.

3. Komma efter hilsen

Mange sætter efterhånden et lille komma efter start- og sluthilsner i mails og lignende. Men det er faktisk ikke nødvendigt på dansk (og det betragtes som ukorrekt). Det er tilladt at gøre på engelsk, og det er herfra, vi er blevet godt og grundigt påvirket. Endnu engang.

Men på dansk ser vi linjeskiftet som en tilstrækkelig pause, og det hedder derfor ikke:

Hej Signe,

Skal vi mødes på fredag?

Venlig hilsen,

Sofie

I denne besked skal der altså ikke være noget komma. Er man til den friske side, kan man bruge et udråbstegn efter Hej Signe, men ikke mere end det.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, tilbyder jeg 1:1 rådgivning, så du én gang for alle kan få styr på, hvor kommaet skal stå.

Fang mig på signe@sprogkonsulenten.dk og lad os tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.